Mattisborgens eventyrlige sale
Tykarpsgrottan ligger syd for Hässleholm og er det største grottesystem i Skåne, som er åbent for offentligheden. Grotten er cirka 20.000 m2 stor og går 10-12 meter under jorden. Der arrangeres guidede ture, som bl.a. viser, hvor Ronja Røverdatter blev indspillet. Efter den guidede rundvisning kan man i grottens store sal, blot oplyst af smukke stearinlys, nyde retter som ærtesuppe med punch eller helstegt pattegris. I grotten findes også en friluftsudstilling, som viser kalkens og kalkbrydningens historie.
Tykarpsgrottan er omgivet af Göingebygdens smukke natur, og med diverse arrangementer er den blevet et populært konferencested for mange virksomheder. I forbindelse med konferensen arrangeres der f.eks. grotteorienteringsløb og snaphaneoverfald med aktører fra de berømte snaphanespil ved Hovdala slot.
Posted at fre, 04/30/2010 - 16:52





